Mit kald
Altid allerede hel. Afvikling af det, der skygger for den, du allerede er.
Jeg er af den overbevisning, at vi mennesker i vores inderste allerede er hele. Vi er allerede forbundet. Med os selv. Med hinanden. Med naturen. Dyrene. Og med det guddommelige.
Faktisk mener jeg også, at vi selv er en del af det guddommelige. At det guddommelige ikke bare er et eller andet abstrakt, som vi kan læse eller høre om uden for os selv. Det guddommelige er tværtimod noget, der lever i os, igennem os og omkring os. Noget, der er allestedsnærværende.
Derfor er mit ærinde ikke at ændre mennesker. Og dermed heller ikke at holde rum for selvudvikling. Mit ærinde er i stedet at holde rum for afvikling af alt det, de ikke er.
Afvikling af det, der forhindrer dem i at komme hjem til den, de allerede er. Hjem til kroppen. Følelserne. Til hjertet og deres egen indre sandhed. Hjem til sjælen. Og hjem til forbindelsen med det guddommelige.
Er vi et match?
Arbejder du selv med energi og bevidsthed - eller har du din egen behandlerpraksis?
Søger du en, der kan spejle din indre bevidsthedsudvikling og sætte ord på det, der er i gang med at vokse frem i dig?
Eller savner du en mere filosofisk og eksistentiel sparringspartner at drøfte dit nuværende og fremtidige virke med?
Så kan du læse videre herunder om det, jeg tror på - og det, jeg er kaldet til at bidrage med.
Når vi mister kontakten
Hvis vi altid er forbundet med og omgivet af det guddommelige, hvorfor kan vi så føle os så alene, ulykkelige, afmægtige... og decideret afkoblede?
Fordi der er kommet et filter op mellem os og vores inderste essens. Og vejen til det guddommelige går indad.
Dette filter er bygget på traumer. Mentale og emotionelle forsvarsmekanismer. Frygt. Forkerthedsfølelser. Fastlåste overbevisninger. På det, vi måtte beskytte os selv med for at overleve.
De lag, der udgør filteret, kan stamme fra dette liv, være nedarvet gennem slægten eller stamme fra tidligere liv. Når vi transformerer alt dette, bliver filteret mindre, og adgangen til den, vi er inde bagved i vores kerne, større.
Indre suverænitet
At komme hjem til sig selv er i min optik det samme som at blive mere suveræn. Ikke i form af at være uafhængig af andre mennesker, men i form af at kunne stå så dybt forankret i os selv, at vi ikke behøver at lade os definere, manipulere og kontrollere af verden omkring os.
"Mennesker, der virkelig kan mærke sig selv, er svære at styre udefra. De handler indefra. Fra hjertet, der er deres GPS."
Jeg tror på, at fremtidens lederskab ikke kommer til at handle om at lede andre, men om at lære at lede os selv. Når vi mærker forbindelsen indad - til sjælen og det guddommelige - så opdager vi, at vi pludselig også er forbundet udad.
Indre transformation er politisk aktivisme
Jeg er bl.a. uddannet i statskundskab og retorik. For nogen er der langt fra en djøf-uddannelse til healing og bevidsthedsudvidende oplevelser. Men for mig er der en rød tråd.
Jeg har opdaget, at det kan være meget vanskeligt at forandre et system indefra. Politiske institutioner er bygget op omkring bestemte forestillinger og 'stiafhængighed'. Jeg tror derfor ikke på, at de store forandringer kommer inde fra det politiske system selv. Vi skal starte med mennesket. For det er mennesket, der udgør systemet.
Det, vi forandrer i os, forandrer verden omkring os. Hvis vi vil en mere bæredygtig verden, begynder det i det enkelte menneskes indre arbejde med at transformere mørke til lys.